franciska clausens skitser fra 1920’erne

Franciska Clausen var en del af inderkredsen af den europæiske avantgarde, da hun boede i Berlin og Paris i 1920’erne. Da hun flyttede tilbage til Danmark i 1930’erne, blev hun ignoreret, men hendes banebrydende kunst har fået ny udbredelse og stor anerkendelse i de senere år, bl.a. med en stor respektiv udstilling på ARoS sidste år.

Skitsehandlen i Faaborg viser nu en serie skitser fra hendes udlandsophold sammen med værker af den franske kunstner Marcelle Cahn og den svenske kunstner Otto Carlsund. Udstillingen viser studier med nonfigurative kompositioner såvel som hurtige skitser af storbyens natteliv. Clausen, Cahn og Carlsund var en del af det samme eksperimenterende kunstmiljø i Paris i 1920’erne, og det var Otto Carlsund, der senere banede vejen for en genopdagelse af den glemte danske avantgardekunstner. Franciska Clausens skitser er udaterede, men kompositionernes stil, to skitser med dansende og en note med et navn og en gade, der ligger i Berlin, tyder på, at skitserne er fra hendes ophold i den tyske hovedstad i 1920’erne. Alle værker har tilhørt en privatsamler.

OM KUNSTNEREN

Franciska Clausen flyttede tilbage til Danmark bl.a. som følge af børskrakket og Den Store Depression, der fulgte efter i 1930’erne. Hendes nye konstruktivistiske kunst blev først overset og senere ignoreret af det danske kunstmiljø, og skuffelsen over hendes modtagelse kom til at præge resten af kunstnerens karriere. Franciska Clausen blev boende i Aabenraa, hvor hun blev kendt som en enestående portrætmaler. Hendes konstruktivistiske malerier blev først genopdaget i 1950’erne af den unge svenske kunsthistoriker Oscar Reutersvärd, der havde hørt om Franciska Clausens kunst gennem Otto Carlsund, hendes kollega fra Paris-årene. 

Franciska Clausens værker findes i dag på flere danske kunstmuseer, bl.a. Statens Museum for Kunst, ARoS og Kunstmuseet Brandts. Kunstmuseet Brundlund Slot i Sønderjylland har en stor samling af hendes tegninger og malerier. 

“Jeg er vist slet ikke nogen rigtig kunstnernatur. Jeg er doven. Når jeg har udformet mine billedidéer i de små gouacher, er jeg færdig med dem. Så gider jeg ikke at opkopiere dem til store oliebilleder. Det er jo rutinearbejde, rent håndværk, og det morer mig ikke.” 

Franciska Clausen