Einar Utzon-Frank: Siddende figur

Aksel Einar Utzon-Frank (1888-1955) var en dansk billedhugger.

Han gik kun et enkelt semester på Akademiet, hvor han blev ven med den noget ældre Kai Nielsen, med hvem han delte beundring for Rodin og den nye franske skulptur, som kunne studeres på Glyptoteket. Senere kom de to venner imidlertid til at repræsentere modsatte holdninger. Kai Nielsens frodige og sanselige modernisme var en direkte modpol til den klare og kølige U.-F., der aldrig slap traditionen fra Thorvaldsen. U.-F.s værk var baseret på et indgående kendskab til og beundring for den græsk- arkaiske og tidlige italienske renæssances skulptur […]. U.-F. blev i 1918 som blot 30-årig udnævnt til professor på Kunstakademiet. I sin undervisning lagde han stor vægt på en solid håndværksmæssig kunnen, og hans pædagogiske ideer byggede på idealer fra renæssancens store værksteder, hvor eleverne fik mulighed for at deltage i mesterens egne opgaver. Han fik som lærer og pædagog stor betydning og kom til at præge flere generationer af billedhuggere. Denne position betød imidlertid også, at hans skulpturelle idealer blev dominerende i noget nær en menneskealder, og han kom derfor næsten uundgåeligt i et modsætningsforhold, ikke blot til de samtidige, men også de yngre billedhuggere, som arbejdede frem mod en abstrakt skulptur.

(Fra Weilbachs kunstleksikons opslag om kunstneren).